byWirth bliver til EKTA
byWirth er kommet under vingerne på designfirmaet Piffany Copenhagen - under brandet EKTA Living. Med et fælles værdisæt, vores mange produkter og Piffanys store distributions-setup er det et perfekt match.
Vi glæder os til at kunne sætte alle kræfter ind i den kreative proces under en virksomhed, der matcher vores værdier og nå meget længere ud med vores design. Vi deler en filosofi om, at design ikke bare skal være smukt og bæredygtigt, men også funktionelt. Det har været vores dogme i byWirth, som vi glæder os til at bringe videre hos Piffany.

Vi vil gerne sige et stort tak til dig for, at du har fulgt os på rejsen. Vi har været glade for, at så mange har taget godt imod vores produkter og filosofi og vi glæder os til at skabe endnu flere produkter til jer allesammen - blot under navnet EKTA Living.